Spring til indhold
Hjem » Referat fra Grundejerforeningens ordinære generalforsamling 2022

Referat fra Grundejerforeningens ordinære generalforsamling 2022

Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling i Grundejerforeningen med følgende dagsorden:

Til grundejerforeningens medlemmer

Bestyrelsen indkalder herved til ordinær generalforsamling

Mandag, den 23. maj 2022 kl. 19,00

I fælleshuset

Dagsorden

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning for Grundejerforeningens virke i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af årsregnskab 2021.
  4. Forelæggelse af driftsbudget for 2022, samt fastlæggelse af kontingent for 2022.
  5. Forslag.
  6. Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændringer:

§7.1  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned i Kalundborg Kommune.

§7.2  Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan forkortes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Datoen for afholdelse af ordinær og ekstraordinær generalforsamling skal om muligt bekendtgøres ved opslag i foreningens fælleshus samt på foreningens hjemmeside forud for generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Der kan ikke indsendes forslag til en ekstraordinær generalforsamling.

Et forslag kan kun behandles på generalforsamlingen, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller grundejere/andelshavere ved opslag på hjemmesiden senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til forslag.

§7,3e  Fremlæggelse af budget herunder budget for fælleshuset og fastsættelse af kontingent.

§7,3f  Punktet udgår.

  • Valg af bestyrelse.
  • Valg af formand:

Jørgen Eghoff er på valg og kan genvælges.

  • Valg af øvrig bestyrelse:

Bestyrelsesmedlem Carsten Jørgensen er ikke på valg.

Bestyrelsesmedlem Peter Strack er på valg og kan genvælges.

  • Valg af suppleant.

Søren Christensen er på valg og kan genvælges.

  • Valg af revisor.

Jørn Almdal er ikke på valg i år.

  • Valg af administrator.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Jørgen Eghoff.

  1. Eventuelt

Bestyrelsens begrundelse for at annullere punkt 7,3f er, at bestyrelsen har ansvar for fastsættelse af udlejningsprisen for sal og værelser jf. § 20. Grundejere/andelshavere har altid mulighed for at fremsætte forslag om ændrede priser på generalforsamlingen.

 Opmærksomheden henledes på, at i henhold til § 7.4, skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar 2022 (derfor forslag til ændring).

Bilag fra Grundejerforeningen:

Årsregnskab for 2021

Budget for 2022

Fuldmagtsblanket

Tilmeldingsblanket

Efter generalforsamlingen er andelsboligforeningen og grundejerforeningen fælles værter ved et let traktement. I bedes derfor tilkendegive, hvor mange der deltager i traktementet, ved at tilbagesende vedlagte tilmelding.

Venlig hilsen

Grundejerforeningen Klosterbakken II

Pbv.

Jørgen Eghoff

Formand

Referat:

Generalforsamlingen holdt på formandens foranledning 1 minuts stilhed for at mindes Jette Larsen, som var gået bort om natten op til generalforsamlingen.

Formanden gik derefter over til 1. punkt på dagsordenen.

Ad pkt. 1. Valg af dirigent:

Bestyrelsen foreslog Birger Hammarkvist, Klosterbakken 52, som dirigent. Birger Hammarkvist blev valgt uden modkandidat.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen, jf. foreningens vedtægter, for lovlig indkaldt.

Dirigenten konstaterede, at der var fremmødt 22 grundejere, heraf 5 ved fuldmagt.

Dirigenten erklærede generalforsamlingen for beslutningsdygtig med kvalificeret flertal 2/3 af 33 = 22.

Ad pkt. 2. Bestyrelsens beretning.

Beretningen blev taget til efterretning.

Ad pkt. 3. Forelæggelse af årsregnskab 2021.

Bestyrelsen har foreslået at sammenlægge henlæggelser til veje og andet i en post, hvilket er sket i regnskabet. På spørgsmålet om det var lovligt at slå henlæggelser sammen, når en generalforsamling havde vedtaget noget andet, var svaret at det var det, hvis generalforsamlingen sagde ja.

Det er bestyrelsens målsætning, at egenkapitalen skal udgøre omkring kr. 150.000.

Regnskabet blev herefter godkendt.

Ad pkt. 4. Forelæggelse af driftsbudget for 2022, samt fastlæggelse af kontingent for 2022.

Formanden fremhævede den nyistandsatte festsal, som var istandsat af foreningens medlemmer (maling og gulvbelægning).

Samlet udgift er estimeret til kr. 30.000, hvoraf kr. ca. 26.000 (fornyelser) tages fra henlæggelser og kr.  4.000 tages over driften.

Kontingent foreslås uændret.   

Budget blev godkendt.

Ad pkt. 5. Forslag.

  1. Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændringer:

§7.1  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned i Kalundborg Kommune.

§7.2  Generalforsamlingen indkaldes skriftlig med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan forkortes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Datoen for afholdelse af ordinær og ekstraordinær generalforsamling skal om muligt bekendtgøres ved opslag i foreningens fælleshus, samt på foreningens hjemmeside forud for generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Der kan ikke indsendes forsalg til en ekstraordinær generalforsamling.

Et forslag kan kun behandles på generalforsamlingen, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller grundejere/andelshavere ved opslag på hjemmesiden senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til forslag.

§7,3e  Fremlæggelse af budget herunder budget for fælleshuset og fastsættelse af kontingent.

§ 7,3f  Punktet udgår

Resultat:

Forslag §7.1 Vedtaget enstemmigt

Forslag § 7.2 Vedtaget enstemmigt

Forslag § 7,3e Vedtaget enstemmigt

Forslag § 7,3f Vedtaget enstemmigt

Ad pkt. 6. Valg af bestyrelse.

  1. Valg af formand:

Jørgen Eghoff er på valg og kan genvælges: Genvalgt for 2 år.

  • Valg af øvrige bestyrelse:

Bestyrelsesmedlem Carsten Jørgensen er ikke på valg og fortsætter.

Bestyrelsesmedlem Peter Strack er på valg og kan genvælges: Genvalgt for 2 år.

Ad pkt. 7. Valg af suppleant.

Suppleant Søren Christensen er på valg og kan genvælges: Genvalgt for 1 år.

Ad pkt. 8. Valg af revisor.

Jørn Almdal er ikke på valg i år.

Ad pkt. 9. Valg af administrator.

Jørgen Eghoff blev genvalgt.

Ad pkt. 10 Eventuelt. 

a) Henning Boysen orienterede omkring udsendt nyhedsbrev, hvori det fremgår,

at det er muligt at skifte mailadresse uden beregning.

Hvis det ønskes, kan man rette henvendelse til Henning Boysen – boysen@klosterbakken2.dk

b) I forbindelse med nedlægning af fibernet, kan man ligeledes rette henvendelse til Henning Boysen – boysen@klosterbakken2.dk , dersom man har indvendinger i forhold til arbejdets udførsel samt fejl og mangler. De vil blive påtalt og videregivet, når der skal foregå overdragelsesforretning med firmaet.

c) En grundejer syntes der blev ”under saltet”. Det havde været glat flere steder i området, når hunden skulle luftes om morgenen. Bilen havde ligeledes været svær at styre. Der er aftalt ændret procedure med gartneren.

d) Carsten Jørgensen gjorde opmærksom på, at græsslåningen havde været af ringe kvalitet ved første gangs slåning, hvorfor arbejdet er gjort om uden beregning for foreningen.

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.

Birger Hammarkvist

Dirigent            

Jørgen Eghoff                             Carsten Jørgensen                     Peter Strack

Formand                                      Næstformand                             Bestyrelsesmedlem

Kalundborg den 27. maj 2022   

Lisbeth Jørgensen/ referent