Spring til indhold
Hjem » Grundejerforeningens nyhedsbrev oktober 2020 (2)

Grundejerforeningens nyhedsbrev oktober 2020 (2)

Ændrede regler for booking af fælleshuset

Orientering om ændrede regler for booking af fælleshuset.  Bestyrelsen har vedtaget ændrede regler for booking af fælleshuset. Disse regler er trådt i kraft, og kan læses på hjemmesiden under regler for udlejning fælleshus.

De væsentligste ændringer er følgende: Booking af sal og værelser kan kun ske gennem foreningens hjemmeside:  klosterbakken2.dk – Fælleshuset – Udlejning af festsal/værelser.

Af siden fremgår ledige tider. Der kan reserveres op til 1 år forud. Booking af salen kan ske for ½ dag kr. 600, 1 døgn kr. 1.000, og 2 døgn kr. 1.400. Booking af værelser kan ske for 1 døgn kr. 200. Ved flere end 2 døgn ydes rabat.

Der skal ikke længere erlægges depositum. Derimod skal der erlægges betaling på 50% af lejebeløbet inden 8 dage, og restbeløbet inden 1 måned før lejeperioden.

Betaling kan ske over netbank eller med MobilPay.

Reservationen har først gyldighed, når betaling har fundet sted.

Har I problemer med bookningen, står Cornelia til rådighed.