Kalundborg, 17.05.2025
Kære medlemmer af grundejerforeningen – robotterne søger opbakning
Vores 3 nye medarbejdere – Robert, Lizzy og Gnaske – ser ud til at gøre et godt og utrætteligt arbejde med at holde græsset pænt.
De mangler imidlertid lidt menneskelig opbakning, idet der er steder, de ikke kan komme til. Det drejer sig om postkasser, sten og træer mv.
Vi vil derfor høre, om der er 4-5 medlemmer, der vil samarbejde med robotterne i tiden medio april til medio oktober.
Vi indkøber en ny græstrimmer med batteri, som skal anvendes hver 14 dag eller efter behov i alt max. 12 gange pr. sæson. Det vil sige, at den enkelte robotmedhjælper skal på banen 2-3 gange pr sæson.
De der gerne vil hygge sig lidt med Robert, Lizzy og Gnaske, bedes melde sig hos Jørgen inden alt for længe.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
