Nyhedsbrev – oktober 2020

  • af

Nyhedsbrev oktober 2020 fra grundejerforeningens bestyrelse.

 

Kære grundejere.

Traileren.

Vi har i grundejerforeningen besluttet at traileren, som en forsøgsordning, kan lånes for et døgn ad gangen, på samme vilkår som de øvrige effekter, der stilles til rådighed i miljøskuret. Registreringsattesten vil hænge ved siden af tavlen.

Fælleshus.

Bestyrelsen har vedtaget nye regler for booking af fælleshuset, herunder ændrede priser. Reglerne træder i kraft fra det øjeblik, de bliver offentliggjort på hjemmesiden. Bookinger før dette tidspunkt fortsætter uændret.

Som tidligere oplyst skal der nu bookes via hjemmesiden, og betaling kan ske med MobilePay.

Cornelia Baandrup står til rådighed for spørgsmål omkring det nye bookingsystem, tirsdag den 20. oktober 2020 fra kl. 16.30 til kl. 18.00 i fælleshuset.

Det er besluttet at indkøbe håndspritstander samt håndsprit til indgang og værelser i fælleshuset. Endvidere er det besluttet at indkøbe to blomsterkrukker udvendigt ved indgangen.

Flagkoordinator.

Birger Hammarkvist vil fremover være flagkoordinator sammen med Preben Sørensen.

 

Med venlig hilsen

Pbv.

Jørgen Eghoff

Formand